Jeg blev enormt glad, da jeg for nogle f\u00e5 \u00e5r siden, en sen aften, fik et opkald fra Aarhus Kommunes \u00f8konomidirekt\u00f8r. Et utroligt venligt menneske ringede og meddelte, at et byr\u00e5dsforslag fra SF i Aarhus var blevet vedtaget. Byr\u00e5det havde nu f\u00e5et et betydeligt bel\u00f8b til r\u00e5dighed, der skulle investeres i sociale effektinvesteringer. Han spurgte, om jeg ville v\u00e6re med i bestyrelsen, hvor vi, sammen med et dygtigt sekretariat, skulle forvalte midlerne og investere dem i sociale form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Vores m\u00e5l var at sikre vellykkede sociale initiativer, der kunne hj\u00e6lpe de mest s\u00e5rbare samtidig med, at vi, ved at realisere besparelser gennem disse sociale effektinvesteringer, kunne generere \u00f8konomisk afkast til fonden. Det ville jo s\u00e5 give os mulighed for fortsat at investere mange \u00e5r frem i tiden.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5, det er sociale effektinvesteringer, meget kort fortalt til den udenforst\u00e5ende.\u2028
Selvf\u00f8lgelig takkede jeg ja til muligheden, som jeg den dag i dag er meget taknemmelig for, at jeg fik. Det var p\u00e5 alle m\u00e5der en forn\u00f8jelse at v\u00e6re en del af det, og ikke mindst fordi samarbejdet var s\u00e5 godt. Jeg m\u00e5tte desv\u00e6rre forlade r\u00e5det, da jeg blev tilbudt en plads i Lind Foundation og ikke kunne have begge hverv samtidig.<\/p>\n\n\n\n
Siden da er sociale effektinvesteringer vokset st\u00f8t i hele landet. Flere kommuner har fulgt efter, og senest har en bred politisk aftale sikret yderligere midler til den sociale investeringsfond. Hele 3,5 mio. kr. i 2025, 11,4 mio. kr. i 2026 og 8,1 mio. kr. i 2027 er blevet afsat.<\/p>\n\n\n\n
\n\u2013 jeg kan sige meget godt om sociale effektinvesteringer. \u2028Alligevel kan jeg ikke lade v\u00e6re med ogs\u00e5 at f\u00e5 lidt uro i maven af og til<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Et af de mest betydningsfulde effektinvesteringer, som jeg har v\u00e6ret involveret i, nemlig \u201cUng i fokus,\u201d hvor vi i Aarhus Kommune har reduceret antallet af sager blandt de medarbejdere, der arbejder med de mest udsatte unge, blev udviklet p\u00e5 denne m\u00e5de. S\u00e5 jeg er ikke blind for de enorme muligheder, sociale effektinvesteringer kan skabe. Jeg kunne nemt fremh\u00e6ve de positive aspekter ved sociale effektinvesteringer, men min oplevelse er ogs\u00e5, at tendensen i \u201cbranchen\u201d er at tale meget h\u00f8jt og hurtigt om, hvor fantastisk det er \u2013 uden ogs\u00e5 at v\u00e6re helt \u00e5ben og transparent omkring faldgruberne.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5, jeg kan sige meget godt om sociale effektinvesteringer. \u2028Alligevel kan jeg ikke lade v\u00e6re med ogs\u00e5 at f\u00e5 lidt uro i maven af og til:<\/p>\n\n\n\n
Farerne lurer lige om hj\u00f8rnet \u2013 de tre st\u00f8rste risici<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
Jeg har netop selv siddet med i flere af m\u00f8derne, og jeg f\u00f8lger udviklingen p\u00e5 omr\u00e5det t\u00e6t. Derfor m\u00e5 jeg ogs\u00e5 erkende, at der er en r\u00e6kke udfordringer, som vi undlader at tale \u00e5bent og \u00e6rligt om. Derved g\u00e5r vi glip af muligheden for at identificere og h\u00e5ndtere mulige udfordringer i god tid.<\/p>\n\n\n\n
I mine \u00f8jne er der en reel risiko for, at vi er ved at bygge noget med gode intentioner og muligheder, der i fremtiden kan udvikle sig til et regul\u00e6rt \u201cmonster\u201d. Som med s\u00e5 mange andre ting, f.eks. magt, kunstig intelligens, sociale medier og politik, er det afg\u00f8rende at anerkende farerne fra begyndelsen og etablere rammer og mekanismer for at forhindre \u201ckorruptionen\u201d af det gode, vi skaber.<\/p>\n\n\n\n
Der er tre \u00e5benlyse udfordringer, som jeg undrer mig over, at vi ikke taler h\u00f8jere om:<\/p>\n\n\n\n
\n
- Der er meget lidt \u00f8konomisk afkast i indsatser for de mest udsatte mennesker. Dette indeb\u00e6rer, at i takt med at sociale effektinvesteringer over \u00e5rene gradvist erstatter traditionel velg\u00f8rende fondsuddeling, vil projekter, der ikke direkte flytter mennesker fra offentlig fors\u00f8rgelse til uddannelse eller besk\u00e6ftigelse, skulle k\u00e6mpe mere for at tiltr\u00e6kke st\u00f8tte og investeringer, da de ikke genererer betydelige \u00f8konomiske afkast.<\/li>\n\n\n\n
- Mange st\u00f8ttede projekter har konkrete m\u00e5l, der afg\u00f8r deres fortsatte st\u00f8tte og effektinvesteringer. N\u00e5r et projekt er i fare for ikke at opn\u00e5 disse m\u00e5l, kan projektledere og organisationer v\u00e6re tilb\u00f8jelige til at presse borgere og personale un\u00f8digt h\u00e5rdt for at opn\u00e5 m\u00e5lene. Faktisk kr\u00e6ver det et meget st\u00e6rkt forankret v\u00e6rdis\u00e6t og moralsk kompas, ikke at g\u00f8re det ubevidst. Helt konkret kan et projekt have en m\u00e5ls\u00e6tning, der skal opfyldes om at f\u00e5 x antal i job eller uddannelse inden for en periode. Hvad sker der, hvis man ved periodens udl\u00f8b er forholdsvist t\u00e6t p\u00e5 m\u00e5let, men godt ved, at man ikke n\u00e5r det, medmindre man presser nogle borgere uhensigtsm\u00e6ssigt?<\/li>\n\n\n\n
- Impact-washing. Nogle organisationer kan h\u00e6vde at opfylde bestemte sociale m\u00e5l for at tiltr\u00e6kke eller opretholde investeringer, men i virkeligheden kan de m\u00e5ske ikke l\u00f8fte opgaven til fulde, og m\u00e5ske er nogen mere fokuserede p\u00e5 at sikre l\u00f8nnen end missionen.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n
De andre risici<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
Overskriften for de tre ovenst\u00e5ende kan vi kalde en form for indbygget mulighed for social-impact-limits.\u2028Herudover kan der opst\u00e5 problemer med:<\/p>\n\n\n\n
\n
- Uforenelighed mellem sociale og \u00f8konomiske m\u00e5l: Der kan opst\u00e5 konflikter mellem at opn\u00e5 \u00f8konomisk gevinst og samtidig maksimere sociale resultater, hvilket kan skabe dilemmaer for investorer og projektindehavere.<\/li>\n\n\n\n
- Dobbelt bundlinje vs. bundlinje: Investorer kan st\u00e5 over for et dilemma mellem at forf\u00f8lge \u00f8konomisk profit (bundlinje) og sociale resultater (dobbelt bundlinje), hvilket kan skabe et etisk og strategisk sp\u00e6ndingsfelt.<\/li>\n\n\n\n
- Eksponering for makro\u00f8konomiske faktorer: Sociale effektinvesteringer er ikke immune over for globale \u00f8konomiske p\u00e5virkninger, og \u00f8konomiske kriser kan p\u00e5virke projektets b\u00e6redygtighed.<\/li>\n\n\n\n
- Langsigtede afkast: Mange sociale effektinvesteringer kr\u00e6ver en l\u00e6ngere tidshorisont for at opn\u00e5 de \u00f8nskede sociale resultater, hvilket kan udfordre investorer, der s\u00f8ger hurtige afkast. Dermed vil eksempelvis uddannelse, projekter for udsatte b\u00f8rn og andre v\u00e6re uinteressante.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n
N\u00f8dvendig impact-washing<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
Lad mig v\u00e6re \u00e6rlig: Impact-washing finder allerede sted p\u00e5 mange niveauer. Fondene er konstant p\u00e5 udkig efter innovative projekter, s\u00e5 allerede nu er der foreninger og organisationer landet over, der praktiserer impact-washing i en eller anden grad. Med sociale effektinvesteringer vil denne tendens formentlig kun blive forst\u00e6rket. Dette kan inkludere:\u2028<\/p>\n\n\n\n
\n
- Overdrivelse af indvirkning: Organisationer kan markedsf\u00f8re deres sociale projekter som mere effektive, end de faktisk er, ved at overdrive resultaterne eller anvende tvivlsomme m\u00e5lemetoder, hvilket kan give en sk\u00e6v opfattelse af projektets reelle indvirkning.<\/em>\u2028<\/li>\n\n\n\n
- Manglende gennemsigtighed: Organisationer kan undlade at give tilstr\u00e6kkelig gennemsigtighed om, hvordan de bruger midler og m\u00e5ler indvirkning, hvilket g\u00f8r det sv\u00e6rt for investorer og interessenter at vurdere deres indsats n\u00f8jagtigt.\u2028<\/em><\/li>\n\n\n\n
- Manglende engagement i kerneaktiviteter: Nogle organisationer h\u00e6vder, at de forf\u00f8lger sociale form\u00e5l, men i virkeligheden udg\u00f8r de sociale aktiviteter kun en lille del af deres samlede aktiviteter. De kan bruge social ansvarlighed som et markedsf\u00f8ringsstunt uden reel forpligtelse til at g\u00f8re en forskel.\u2028<\/em><\/li>\n\n\n\n
- Mangel p\u00e5 kontrol og opf\u00f8lgning: Investorer og interessenter kan opleve, at organisationer ikke tager tilstr\u00e6kkeligt ansvar for at kontrollere og f\u00f8lge op p\u00e5 deres sociale m\u00e5l, hvilket resulterer i, at indvirkningen ikke er b\u00e6redygtig eller meningsfuld.<\/em><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg deltager i begivenheder og f\u00f8lger forskellige parter p\u00e5 sociale medier, bem\u00e6rker jeg, at der er en ensrettet begejstring for sociale effektinvesteringer. Selvom det er positivt at anerkende de gode muligheder, der findes p\u00e5 dette omr\u00e5de, er det ogs\u00e5 decideret uansvarligt, hvis vi ikke adresserer potentielle udfordringer, problemer og forhindringer mere aktivt, b\u00e5de i og uden for de lukkede m\u00f8delokaler.<\/p>\n\n\n\n
For hvordan undg\u00e5r vi, at projekter bliver presset til at opn\u00e5 resultater for enhver pris? \u2028
Hvordan sikrer vi, at projekter med lavt afkast eller langsigtet indvirkning ikke bliver overset i den sociale effekt-investeringstrend?<\/p>\n\n\n\nHvordan kan vi s\u00f8rge for, at projektledere kan v\u00e6re \u00e6rlige omkring udfordringer uden at miste midler?<\/p>\n\n\n\n
Og hvordan undg\u00e5r vi at skabe et ekkokammer, hvor alle roser sociale effektinvesteringer uden at sikre, at det gode udvikler sig til noget b\u00e6redygtigt?<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/socialkritik.asaplive.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/steffen-farve.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n